Det er både med glæde og vemod at vi kan fortælle jer, at Milona er blevet solgt og allerede blev afhentet fra HIRK.


Vi købte oprindeligt Milona med forventningen om, at hun med sit søde væsen kunne blive en god rideskolehest, men det blev hurtigt klart for os, at Milona var en pony som var bedre egnet til at have én ejer og som ikke havde sindet til at være rideskolehest. Vi har ventet længe på at finde den helt rigtige køber til Milona, da vi som rideskole lægger meget vægt på, at afhænde vores heste og ponyer til det helt rigtige sted, når de skal væk fra os. Det rigtige sted for Milona fandt vi så i lørdags og allerede søndag, blev hun som sagt hentet.


Milona skal være foldmakker for en dressurhest, som mangler en ven. Desuden vil hendes nye ejer forsøge sig med, om de også kan bruge Milona til at ride på, men hvis dét ikke går, så skal hun bare være foldmakker. Det kunne dog være hyggeligt, om de kan få redet lidt på hende også.


Vi ved, at mange børn har være glade for at hilse på Milona i boksen og hjælpe med at passe hende og vi er kede af, at de børn ikke har fået lov at sige farvel til Milona. Normalt plejer vi godt at kunne give info et par dage før, når en hest skal væk. Men denne gang gik det så hurtigt at vi først kan give info her på bagkant. Det beklager vi.
Det vigtigste er dog, at Milona er kommet godt afsted til en ny ejer som vi passe godt på hende. Dét er vi så glade for.


Mange hilsner fra
Bestyrelsen.
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram