Har du din egen hest er der også bokse til privatopstaldere.

Som opstalder har du adgang til HIRKs fine faciliteter på stedet samt naturområderne omkring rideklubben.

Som opstalder skal du påtage dig nogle pligter for HIRKs samlede hestebestand på baggrund af en vagtplan som bl.a. omfatter:

§  Weekend-pasning af alle heste

§  Pasning af hestene på helligdage

§  Pasning af hestene i skoleferierne

§  Bidrage med minimum 25 timers frivilligt arbejde om året

 

Nye opstaldere udvælges ud fra staldens aktuelle behov ved foldfordeling (hoppe/vallak/pony) og voksen/barn rytter.

Samtaler foregår med bestyrelsesansvarlig for privatopstaldere.

Betingelser for opstaldning fremgår af vores Opstalderkontrakt som du finder i dette menupunkt. Desuden gælder

HIRKs Velkomstpjece, Sikkerhedsregler, Ride- og bookingregler for baner samt Brug af undervisere udefra, disse dokumenter

finder du ligeledes i dette menupunkt og under menupunktet Himmelev Rideklub.

Det er ikke muligt at opstalde hingste på HIRK.


Ønsker du at blive opskrevet til en boks eller høre mere kan du sende en mail til medlemsansvarlig@hirk.dk

  

Du vil ved opstaldning skulle udfylde en opstaldererklæring ”Viden om hestehold”, da vi er certificeret af DRF.  

Nyheder

Loading