Hos HIRK tilbyder vi følgende holdtyper i rideskolen
Se undervisningsplanen for at få et overblik over, hvordan de forskellige holdtyper er fordelt ud på ugen.
Begynder mini: 30 minutters begynderhold for børn til og med 7 år
Fokus på denne holdtype: samvær med hesten, leg, turridning samt basal forståelse for hestens natur
Det trænes i ridehuset: at kunne styre, standse, sætte i skridt/trav samt at mestre letridning
Begynder: 45 minutters begynderhold for børn fra og med 7 år
Fokus på denne holdtype: at forberede eleven til letøvet niveau
Der trænes i ridehuset: basale dressurøvelser (skråt igennem, slangegange, 20 m volter), at ride rigtigt diagonal i letridning, galop, at kunne styre hesten uafhængigt af de andre heste i ridehuset i skridt
Begynder voksen: 1 times begynderhold for voksenryttere
Fokus på denne holdtype: at blive tryg på hesteryg, finde (eller genfinde) balance og føling med hesten
Der trænes i ridehuset: basale dressurøvelser (skråt igennem, slangegange, 20 m volter), at ride rigtigt diagonal i letridning, galop, at kunne styre hesten uafhængigt af de andre heste i ridehuset i skridt
Let øvet: 1 times let øvet hold for ryttere, der har mestret niveauet på begynderhold
Fokus på denne holdtype: at forberede eleven til øvet niveau, forbedre elevens føling, balance og indvirkning på hesten
Der trænes i ridehuset: sværere dressurøvelser (volte tilbage, 15 og 10 m volter, slangelinjer), nedsidning i trav, at kunne styre uafhængigt af de andre heste i ridehuset i alle gangarter samt at sidde korrekt på hesten
Øvet: 1 times øvet hold for ryttere, der har mestret niveauet på let øvet hold
Fokus på denne holdtype: at udvikle elevens dressurfærdigheder samt forståelse for korrekt ridning
Der trænes i ridehuset: sidebevægelser, at ride hesten til biddet, programridning
Øvet voksen: 1 times begynderhold for voksenryttere
Fokus på denne holdtype: at udvikle elevens dressurfærdigheder samt forståelse for korrekt ridning
Der trænes i ridehuset: sidebevægelser, at ride hesten til biddet, programridning