Dressurundervisning på HIRK v/exam. berider Sabrina Hesselhede


HIRK tilbyder dressurundervisning ved berider Sabrina Hesselhede. Hun kan også hjælpe med ridning af din hest (kun efter aftale).

UV/ridning foregår tirsdage i vores dejlige nye 20x60 m ridehal, og kan planlægges i tidsrummet 12 – 21.30, alt efter antallet af deltagere (der rides pt. typisk i tidsrummet 16-20.00).

Prisen er kr. 350 for en halv time, betaling via Mobilepay direkte til Sabrina. 

For udefrakommende ryttere uden ridehuskort tillægges pr. gang kr. 50 for benyttelse af HIRKS faciliteter, betaling via Mobilepay til HIRK.

Booking kan ske ved direkte henvendelse til Sabrina på mobil 29907197 eller mail@sabrinahesselhede.dk, og skal ske senest lørdagen før kl. 18.00. Kontakt Sabrina for mere info omkring UV, ridning, ridetider etc.

Lidt om Sabrina (se også Sabrinas hjemmeside eller Facebook):

• Hun blev udlært berider i juni 2013, med speciale i dressur, fra Karin Nissen i Frederiksværk.

• Hun har stor erfaring med arbejdet med ungheste og hele uddannelsen op mod Grand Prix.

• Sabrina har gennem sin læretid redet alt fra MA springning til GP dressur og flere gange deltaget ved DM, finalerne for ungheste i Odense og ungheste championatet i Herning.


Udtalelse fra en af Sabrinas glade elever på HIRK: 

”Sabrina er en fantastisk underviser og person! Hun er eminent til at spotte den enkelte ekvipages udfordringer, og formidler sin undervisning, så budskaberne går tydeligt og klart ind, uanset om hun taler til et barn eller en voksen. Så uanset alder, eller hvilket niveau man er på, så er du sikker på at få top undervisning. Og resultaterne kommer hurtigt. For 3 måneder siden stod jeg med en uridelig hest, som jeg var på nippet til at forære væk som skovturshest. I dag har jeg deltaget i mit første stævne og har en dejlig ridehest med fremtid i, og min selvtillid som rytter er vokset enormt, takket være Sabrina.”



Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram